Sankt Hans aften

Nu om dage markeres sankthans ved offentlige og private arrangementer. Mange foreninger afholder arrangementer. Et typisk program omfatter en tale, derpå antændelse af bålet, og mens flammerne slikker op imod sommeraftenen synger alle Midsommervisen. Fyrværkeri ved midnat kan også indgå i programmet. Talen vil ofte blive fremført af en person, der er kendt i lokalområdet.

Midsommervisen af Holger Drachmann med melodi af Lange-Müller stammer fra syngespillet Der var engang. Shu-bi-dua udgav i 1980 Drachmanns tekst til ny melodi, som også er blevet populær.

Der er mange vejrvarsler knyttet til dagen. For eksempel:

  • “Regner det sankthansaften, da skal det regne seks uger derefter.”
  • “Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser hasselnødderne.”

(Teksten er “Lånt” fra Wikipedia.)