Roser og Torne

Kære ven,

Sommeren er for alvor over os. Men mangler du lidt til en pause i skyggen, så anbefaler jeg podcast-serien ‘Roser og Torne’.
Folketingsmedlem Dan Jørgensen og tidl. Chefredaktør Bo Lidegaard står i spidsen for den historiske podcast-serie ‘Roser og Torne’, som over seks afsnit dykker ned i historierne om de største socialdemokratiske statsministre. Fra Staunings kamp for et samlende folkeparti til Anker Jørgensens overraskende indtræden i magtens midte, og Viggo Kampmanns personlige og politiske kampe.
Afsnittene er optaget på Arbejdermuseet, i dets arkiver og Christiansborg, og undervejs fortæller Dan Jørgensen og Bo Lidegaard om nogle af de historiske dokumenter og arkivalier, som er med til at fortælle historien den dag i dag.
Alle seks afsnit af podcasten kan findes på Facebook under ”Roser og Torne”, på Soundcloud  og i iTunes .
Eller du kan klikke ind på de enkelte afsnit her:

Podcasten er produceret af Netavisen Pio i samarbejde med Dan Jørgensen og Bo Lidegaard. Er du ikke tilmeldt Pios nyhedsbrev , så vil jeg anbefale dig at tilmelde dig, så du hver hverdag kan blive opdateret med interessante nyheder. Netavisen Pio tager afsæt i et demokratisk socialistisk idégrundlag og deres fokus ligger på arbejdsmarkedsudviklingen, fremtidens velfærdssamfund og kampen om ideerne. Emner, der i høj grad kommer til at præge efterårets debat frem mod næste Folketingsvalg.

Lad mig samtidig benytte lejligheden til at ønske dig en god sommer.

Med venlig hilsen

Jan Juul Christensen
Partisekretær